Af Alexander Bendtsen
Lige siden sin succes som hovedrolleindehaver i Taken tilbage i 2008, har Liam Neeson gået og hygget sig med et hav af action-thrillers, der pumpes ud nærmest flere gange årligt.
Selvom der sjældent er noget at udsætte på Neesons præstationer i disse film, svinger selve værkerne gevaldigt i kvalitet. Derfor er der en tendens til at slå nye action-udgivelser med Neeson i spidsen hen som uoriginale B- eller C-film. Det ville være en grov fejltagelse med In the Land of Saints and Sinners, om en lille irsk landsby, der i 1974 får besøg af fire terrorister på flugt.
Selvom der kan være hold i kritik om manglende originalitet, og det tekniske nogle gange halter lidt, er der alligevel tale om en meget velstruktureret thriller med fantastisk skuespil.
Efter at have stået bag et grusomt bombeattentat i Dublin, flygter fire IRA-terrorister, anført af en barsk fanatisk kvinde (veloplagt Kerry Condon), til en lille isoleret landsby, for at holde lav profil. Det er dog svært for terroristerne ikke at stå ud fra mængden i et lille bondsk samfund, hvor nærmest alle kender hinanden. Især fordi en af IRA-folkene får travlt med at terrorisere nogle af de lokale.
Landsbyen udgør et helstøbt miljø med minimalistiske, men flotte grønne omgivelser, såvel som et komplet og velrealiseret sæt af karakterer.
Om det er den enlige mor, der driver den lokale kro (Sarah Greene), eller den lokale betjent, der metodisk forsøger at opklare, hvem der har ødelagt byskiltet (effektivt underspillede Ciarán Hinds), så bringer hver karakter troværdighed og sjæl til fortællingens miljø.
I centrum har vi dog Finbar – spillet suverænt af Liam Neeson. En enkemand, der udgiver sig for at være boghandler, men egentlig har været uhyggeligt effektiv lejemorder i mange år. Han er opsat på at lægge sit kradsbørstige erhverv bag sig, så han i stedet kan nå at udrette gode ting med den tid han har tilbage.
Med de nyankomne IRA-plageånder er Finbar dog nødt til endnu engang at tage sit particular set of skills i brug for landsbyens skyld. Trods sit barske dobbeltliv, er han nemlig en værdsat del af lokalsamfundet, hvis beboere han oprigtigt holder af, ligesom de gør af ham.
Skuespillerne lykkes fortræffeligt med at portrættere de stærke bånd som karaktererne på kryds og tværs har. Især er kemien mellem Neeson og Hinds helt eminent. Den hemmelige lejemorder og den lokale betjent deler et tæt venskab. Deres bromance kommer på dødcharmerende og meget rørende vis, til udtryk i fortællingen, når de deler fine stunder sammen på den lokale kro, eller bander og svovler af hinanden mens de skyder til måls om penge.
En anden spændende karakterdualitet finder vi mellem Finbar og den yngre lejemorder, spillet sublimt af Game of Thrones-stjernen Jack Gleeson. Måden Gleeson balancerer det lede med det sympatiske, og det hårdføre med det sårbare er simpelthen enestående. Det giver en gribende dynamik mellem hans karakter og Neesons, hvor hovedpersonen dels finder sin yngre kollega afstumpet, men samtidig kan spejle sig i ham.
Mens filmens karakterarbejde sprudler, er stilistikken dog en mere ordinær affære. Selvom der til tider er noget ganske elegant kameraføring, hvor de flotte omgivelser bruges til at skabe glimrende levende billeder, er den visuelle præsentation generelt en ret banal omgang. Belysning og brug af farver er ikke særligt spændende. Få tilfælde af kludret klipning og brug af middelmådige special effects får også små dele af filmens action-scener til at føles kunstige.
Det er ikke nogen stilistisk tour de force, men den minimalistiske præsentation passer fint med filmens miljø, karakterer og tone. Fortællingen fremstår også lige så barsk på skærmen, som den er på papiret, for filmens action er brutal uden at være alt for overdrevet.
Vigtigst er det, at man kan mærke, at der er noget på spil, når tingene spidser til. Det er der ingen tvivl om i In the Land of Saints and Sinners, på grund af de bånd man knytter til de meget helstøbte karakterer, som tager centrum i denne gribende thriller.
Kommentarer